Månedsarkiv 2025-12-09

AfHans Harbeck

2025-12-09 – Repeater nyt

Velkomst

Velkommen til repeater nyt via oz3red på 145.725 fra oz7rd, en lokalafdeling under EDR beliggende i Randers.

Det er i aften oz7hds ved mikrofonen.

Repeater nyt udkommer fast hver 14 dag, kl. 19:30 på tirsdage i lige uger.

Grundet juleferie vil næste repeater nyt dog først udkommer den 06. januar 2026.

Hvis der er nogen medlemmer der ønsker at hjælpe til med at afholde repeater nyt er de meget velkommen til at melde sig hos bestyrelsen.

Hvis der er noget der skal med i repeater nyt så send en mail til nyheder@oz7rd.dk

Vi har naturligvis en ”Deadline” for indkomne indlæg, som er kl. 18.00, dagen inden.

Husk I altid kan se aktiviteter i kalenderen på vores hjemmeside eller på vores Facebook side.
Medlemmerne af vores mailliste, vil snarest modtage programmet for foråret 2026

Aktiviteter i klubben

Hver onsdag kl. 19.00 er der klubaften og alle er velkommen til at komme op i klubben, som ligger i det gamle vandtårn på Hobrovej 84A, i Randers.

Onsdag den 26.11.25 var der almindelig klubaften.

Denne aften havde vi en hyggelig aften, hvor der som vanligt blev snakket om alt mellem antenne og jord.

Onsdag d. 03.12.25 havde vi juleafslutning. Igen i år var vi rigtig mange der mødte op, vi var 18, til en hyggelig aften med gløgg og æbleskiver. Der var pyntet op, så julestemningen var der.

Som vi havde lovet i det udsendte brev, havde vi en lille overraskelse til gavn for klubben.

Niels OZ8NN og Henrik OZ7HDS fremviste på bestyrelsens vegne, OZ7RD’s nye UHF repeater, som kan køre både analog, C4FM og Wires-X.
Det var tydeligt, at især Bernhard OZ9WTM var vildt begejstret – ja han blev næsten stum over præsentationen.

Henrik OZ7HDS fik repeateren med hjem for at klargøre opsætningen, og Harry OZ8VO er selvfølgelig med i projektet da vi overtager hans filtre, eksisterende antenner, frekvenser og repeater calls.

Henrik og Harry forventer at få installeret den nye repeater i morgen, onsdag, inden klubaftenen. Så har man en radio der kan, så ha’ den med.

Kommende aktiviteter

I morgen, den 10.12.25 er der almindelig klubaften.

Så har du et projekt du gerne vil vise frem, så tag det med og lad os få en god snak om dette.

Næste onsdag den 17.12.25 er der almindelig klubaften. Så har du et projekt du gerne vil vise frem, så tag det med og lad os få en god snak om dette.

Dette er også årets sidste klubaften, da vi går på juleferie – Vi mødes derfor i tårnet igen onsdag den 7.1.26 til almindelig klubaften.

Andre klubbers aktiviteter

Vi vil som sædvanligt lige slå et slag for Aalborg, de har repeater nyt hver mandag kl 19.00 på Aalborg repeateren på 145.650 og klubaften hver onsdag også kl 19.00 i deres klubhus på Forchhammersvej 11.

Der er kommet en ny bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradio prøver og kaldesignaler m.v.

Den kan findes på

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1423 – BEK nr 1423 af 25/11/2025

Der ikke de store ændringer, men det kan da nævnes at radioamatører med D-licens lovligt fra 1.1.26 kan benytte 10m båndet fra 28mHz til 29,7mHz, med en sendeeffekt på max. 50Watt.

Vi kan kun anbefale man læser eller downloader bekendtgørelsen – der er meget nyttigt information i kan finde her, det er trods alt i dette regelsæt vores tilladelser til amatørradio reguleres

Nu vi er ved 10m så er der ARRL woldwide Contest denne weekend på 10m.

Contesten stater lørdag den 14.12.25 kl. 00.00 UTC og slutter søndag den 15.12.25 kl. 23.59 UTC – hvilket er hhv. lørdag kl 01.00 til mandag kl 00.59 dansk tid.

Eventuelt

Hvis du har noget som du vil sige om evt. arrangementer eller andet så er det nu

Køb og salg pris aftales mellem parterne dog aftales priserne ikke båndet

 

Indkald

Der var 9 stationer under indkald.

Andre prefixer

Er der nogen der er glemt?

Afrunding

Hermed afsluttes repeater nyt for denne gang.

Jeg vil på bestyrelsens vegne ønske alle en god jul samt et rigtig godt nytår og på genhør i det nye år

Tak for god ro og orden, repeateren sættes nu fri og fortsat god aften

73.