Hvad er en radioamatør

En radioamatør er en person, der har licens til at bruge en radio, med det rette tilbehør, til at sende og modtage radiokommunikation til andre radioamatører indenfor rækkevidde for at snakke om tekniske emner. Dog er der meget snak der ikke har med radioer at gøre, men det er en accepteret praksis.

Kun med en licens, som opnås gennem en skriftlig eksamen, har lov til at sende til andre.

Det kræver en speciel radio som er begrænset til kun at må sende på de frekvenser som er afsat til netop radioamatører. Disse frekvenser er ikke de samme alle steder i verden.

At være en radioamatør betyder typisk at man bruger sin radio til at kommunikere med andre radioamatører i nærheden eller på den anden side af jorden alt efter hvilken frekvens og radio som der anvendes.

Man kan kommunikere på flere måder alt efter hvordan radiosignalet bevæger sig gennem landskabet/atmosfæren eller ud i verdensrummet.

Man kan kommunikere direkte fra en radio til en anden radio. Det kan enten være en håndradio, en radio monteret i sin bil (mobilradio) eller en radio som bruges i sit hjem (baseradio). Kun håndradioer har normalt en antenne monteret. For andre radioer skal man have en antenne der med kabel tilsluttes radioen.

Hvis der er for stor geografisk afstand mellem dig og den du vil snakke med, så kan man “gå over en repeater”. Det betyder at alle dem man kommunikere med, sender til en repeater som forstærker signalet og sender signalet ud til alle i landsdelen. Det betyder at man med 2 små radioer kan snakke med hinanden selvom at afstanden mellem radioerne er for stor til at man kan nå hinanden. De frekvenser der typisk anvendes til repeaterer har meget begrænset rækkevidde og sender ikke ret meget længere væk end til horisonten.

Hvis man bruger en frekvens i HF-båndet eller nederst i VHF-båndet, så kan radiobølgerne følge jordens krumning rundt til fjerne lande. Det er under optimale forhold muligt at snakke med nogen på den anden side af jorden helt uden at bruge en repeater. Disse frekvenser kræver relativt store antenner og det er ikke nemt at have plads til sådan en antenne hvis man bor i en lejlighed.

Hvis man er lidt eventyrlysten og har det rette grej, så kan man også snakke med andre radioamatører via satellit. På den Internationale Rumstation er der af og til en radioamatør (astronaut) med, som bruger rumstationens radio til at snakke med radioamatører nede på jorden. Da rumstationen bevæger med høj fart i lav højde (lige under 400 km), så er den hurtigt væk igen. Der findes også andre satellitter som er beregnet til radioamatører. Det kræver en passende antenne og en mobil radio hvor man står og skal pege på satellitten med antennen. Det kræver lidt træning og held for at ramme satellitten.

Hvis du har godt med penge, så kan kan også bruge månen som reflektor til at snakke med folk på den anden side af jorden. Det kræver at den ene ende af kommunikationen har en meget stor antenne og en kraftig sender. På grund af afstanden til månen, så er signaltabet så stort at der skal sendes med kraftig styrke til en meget følsom modtager med en antenne der er meget retningsbestemt for at fokusere på månen.

Historisk set har man som radioamatør brugt analoge modulationer. Du har sikkert hørt om FM (frekvensmodulation), som i FM-radio du måske lytter til når du kører bil. I gamle dage brugte man også AM (amplitude modulation), som blev brugt primært i radioens ungdom. Da den engelske BBC-radio i 1945 udsendte nyheden om at Tyskland havde kapituleret, så var det sendt ud med amplitude modulation (AM). Flykommunikation i dag bruger AM. Der findes også en anden modulationsform kaldet SSB (single side band) som er mindre kendt af den brede befolkning. Den har været meget brugt i skibsfarten.

Men udviklingen er gået videre. Selvom at de analoge modulationsformer stadig bruges af radioamatører, så er der også kommet nye digitale modulationsformer til. De er desværre ikke kompatible med hinanden. Hver af de større producenter af radioer til radioamatørerne går hver sin vej og graver dybe grøfter. Så en radio med D-Star kan ikke snakke sammen med en radio med C4FM. Denne segmentering af markedet og dermed radioamatørerne, skader hobbyen i særdeleshed. Der er dog nogle nørder/entusiaster som har lavet en boks med en computer inden i, som kan konvertere mellem de forskellige digitale modulationsformer, så radioer af forskellig mærke kan snakke sammen digitalt. Det er ikke usædvanligt at hobbyfolk finder løsninger som teknologifirmaerne ikke selv vil overkomme.

Til sammenligning, så havde IT-branchen i årtier brugt et utal af lukkede dokumentformater som forhindrede konkurrenterne i at åbne dokumenter. Men i dag har man hovedsageligt åbne formater hvor alle kan åbne og læse indholdet. For eksempel MS Office kan lave dokumenter som andre konkurrenter kan læse, men sådan var det ikke i starten. Vi radioamatører kan kun håbe på at radioproducenterne når op på højde med IT-branchen og finder en fælles standard til glæde og gavn for radioamatørerne (deres kunder).

Radioamatørhobbyen er en ufattelig spændende kombination af teknologi, videnskab, grej og ikke mindst fællesskab med planten Jorden som legeplads.