Månedsarkiv 2026-02-17

AfHans Harbeck

2026-02-17 – Repeater nyt

Velkommen

Så er det igen tid til repeater nyt fra OZ7RD via OZ3RED på 145.725 Mhz.

OZ7RD er en lokalafdeling under EDR, bosiddende i Randers.

I aften er det OZ8NN ved mikrofonen.

Der vil fast blive afholdt repeater nyt hver 14 dag, tirsdag i lige uger kl. 19.30.

Næste repeater nyt er den 03.03.26

Hvis der er medlemmer der vil hjælpe til med at køre repeater nyt så er de velkomne til at melde sig til bestyrelsen.

Hvis der er noget man ønsker med i repeater nyt så send en mail til nyheder@oz7rd.dk

Dead line for indlæg er kl.18.00 dagen før udsendelsen.

Husk i kan altid se aktiviteter i kalenderen på vores hjemme side eller på vores Facebook side.

Aktiviteter i klubben:

Hver onsdag kl. 19.00 er der klubaften og alle er velkomne til at komme i det gamle vandtårn på Hobrovej 84 A Randers.

3. onsdag i måneden er tema aften. Her afholder vi foredrag / workshop med mere, se i kalenderen.

Siden sidst

Onsdag den 04.02.26 var der tema aften. Her blev der som sædvanligt udvekslet mange emner. Et af aftenens store emner var morse. Der er flere af vores medlemmer der lige så stille er begyndt at genopfriske deres morse kunnen. Måske kan det ende ud i et genopfriskningskursus hvis interessen er stor nok.
Eller man kan lave selv studie ved hjælp af en af de mange hjemmesider der findes. Et eksempel er
CW med gnisterne. Her er et fuldt morse træningsprogram til selv studie.
Kan man modtage nogenlunde kan man også lytte med på 3547 på 80m båndet. Her øver man næsten dagligt i et tempo de fleste nybegyndere kan være med.

Der begynder også lige så stille at komme effekter til klubben som vi kan sælge på årets Amatør Træf Fyn til efter året.
Har du noget du vil donere så  tag det med i klubben.

Onsdag den 11.02.26 var der almindelig klubaften.

Igen en aften hvor der blev udvekslet mange ideer og synspunkter vedrørende vores hobby.

Fremad

I morgen Onsdag den 18.02.26 har vi tema aften.

Denne aften kommer OZ7S Sven Lundbech og fortæller om:

“Standbølgeforholdet – fup eller fakta? ”

Indhold: Hvordan er det med standbølgeforholdet? Betyder det noget? Hvor bliver den reflekterede effekt af? Findes reflekteret effekt i det hele taget? Hvordan måles det? Giver højt standbølgeforhold forstyrrelser? Kom og få redet (antenne)trådene ud!

  • Standbølgeforholdet: Et eksempel
  • Måling af standbølgeforhold – frem og bak på samme tid?
  • Kvartbølger, halvbølger – alle slags bølger, alle slags kabler
  • Hvor går den reflekterede effekt hen?
  • Standbølgeforholdet og forstyrrelser
  • Opsummering, floobydust, afslutning.

Da dette er et EDR-foredrag, så er alle velkomne til at komme og høre Sven’s meget interessante foredrag.

Sven holder fordraget af 2 omgange og del 2 holder vi den 29.04.26.
I næste uge onsdag den 25.02.26 er der almindelig klub aften.

Så har du et projekt du gerne vil vise frem, så tag det med og lad os få en god snak om dette.
Vi tager stadig mod effekter til salg. Vi har blandt andet fået et par Hameg måle instrumenter.

Er du interesseret så mød op i klubben om onsdagen. Alle affekter tilbydes til klubbens medlemmer efter princippet først til mølle

Andre klubbers aktiviteter

Vi vil slå et slag for Ålborg afdelingens repeater nyt hver mandag kl. 19.00 på Aalborg repeateren på 145.650 MHz og de har klubaften hver onsdag kl. 19 i deres klubhus på Forchhammersvej 11.

Lidt info

Vi vil igen minde om NAC testene som er

1. tirsdag i måneden 2 meter test

2. tirsdag i måneden er 70cm test

3. tirsdag i måneden er 23cm test

4. tirsdag i måneden er mikrobølge test, alt over 23cm

1. torsdag i måneden er der 10 meter test

2. torsdag i måneden er der 6 meter test

3. torsdag i måneden er der 4 meter test

Kører du FT8 test så er disse flyttet fra tirsdag til onsdag på 2 meter båndet og opefter for at følge de internationale test.

I aften er det 23 cm test. Har du kun en 23 cm ssb radio kan du sagtens være med.
det er på USB i frekvensområdet omkring 1296.200 MHz

Kontingent

Der er mange der allered har betalt, så skulle du have glemt så skynd dig at få det gjort. Se på OZ7RD.DK hvordan du kan betale.

Husk du kan også støtte vores repeatere med økonomiske donationer. Alle bidrag er velkomne store som små.
Husk det er med til at sikre driften af repeaterne fremover.

Se mere under fanen repeater på OZ7RD.DK

EDR har en Invitation til DIG fra OZ100OZ

DU er hermed inviteret til OZ100OZ event

I år er det 100 år siden de første lovlige danske OZ amatørradiolicenser blev udstedt.

I marts 1926 besluttede Ministeriet for Offentlige Arbejder endelig at give eksperimentelle danske amatører adgang til at bygge og drive private radiosendestationer. Således blev Børge Jørgensen OZ7BJ og James Steffensen OZ7JS de første to danske radioamatører, der fik udstedt en gyldig dansk sendelicens med præfikset OZ, og dette skete i marts 1926 – altså for 100 år siden.
I løbet af 1926 blev der udstedt mere end 40 OZ-licenser, hvilket legaliserede mange eksperimenterende amatører og brugen af deres sendeudstyr.

Experimenterende Danske Radioamatører fejrer dette med en event hvor kaldesignalet OZ100OZ vil blive aktiveret.

fra 1. marts kl. 00:00 UTC  til  8. marts kl. 23:59 UTC

Alle danske radioamatører kan tilmelde sig som operatør ved at sende en e-mail til oz0j@oz0j.dk med oplysning om dit kaldesignal, dit navn og e-mailadresse. Derefter vil Jørgen sende dig materialet med oplysninger om deltagerreglerne samt vejledning til bookingkalenderen.
Og så er det bare om at være så aktiv som muligt i perioden hvor eventen er i gang.

Vi håber på 8 dage med masser af aktivitet, og at vi kan sende mange OZ100OZ-diplomer til radioamatører over hele verden.

Mere information:  https://www.qrz.com/db/OZ100OZ

Eller på

Edr.dk under fanen Nyheder

Eventuelt

Hvis du har noget som du vil sige eller noget du vil sælge, så er det nu, pris og salg aftales parterne imellem og ikke her på båndet.

Er der nogle der har noget?

Indkald

Så går vi over til indkald

Der var 16 der lyttede med

Andre prefixer

Er der nogen der er glemt eller ikke blev hørt første gang så meld ind nu.

Tak for god ro og orden
og tak for lån af repeateren

Jeg giver nu Repeateren fri.